lørdag den 26. november 2011

Jacobsen

Restaurant: Jacobsen
Hjemmeside: http://www.restaurantjacobsen.dk/Forsiden.html

Vi besøgte restaurant Jacobsen for første gang i sidste måned, hvor vi fik deres 5 retters menu:

Paneret rødtunge med fennikel og dild olie
Forskellige arter kål med hjemmelavet pølse
Dansk landand med selleri, tyttebær, kartofler og morkel sovs
3 slags danske oste fra Arla Innovation
Æbleskiver med skovmærke og brændte æbler

Den panerede rødtunge var en fantastisk ret! Kålretten var en ok ret, men indeholdt for mange ingredienser. Anden var i min mening skuffende, mest fordi, at der var mindst 5 ingredienser for meget heri, heribland asken kartoflerne var vendt i, den mystiske sprøde selleri og pestoen i bunden. Sebastian er knap så hård i vurderingen af denne ret, og det var først, da jeg remsede de 5 ingredienser op, at han ville give mig ret i, at retten var lidt rodet. Osten var udmærket men kunne have haft et bedre tilbehør. Desserten var ok, men ikke noget særligt, og har i min mening ikke meget med æbleskiver at gøre.


Alt i alt er vi skuffede over Jacobsen, og jeg tvivler på, at vi vender tilbage. En ret var fantastisk og resten var enten middelmådige eller desideret skuffende.

mandag den 14. november 2011

Casa d' Antino

Restaurant: Casa d' Antino
Hjemmeside: http://www.casadantino.dk/

Casa d' Antino er en søster restaurant til La Buca, som vi var meget glade for ved sidste besøg. Modsat La Buca, der ligger på Frederiksberg og er lidt besværligt at komme til, ligger denne meget centralt, og det er nemt at komme dertil. Stedet har en hel anden stemning end La Buca, der havde en meget hyggelig og autentisk stemning. Denne er mere moderne og mini-hip i udseende og betjening.

Vi endte med at bestille 2 forretter og 2 hovedretter, hvor vi delte begge halvvejs. Og derefter sluttede vi af med hver vores dessert.

Forretterne var:

Pocheret æg med Karl Johan svampe og parmesancreme.

Antipasti misti

Begge forretter var lækre og originale. 

Den pocherede æg var dog ikke nem at dele, da den var blevet lidt kølig i den tid, det tog mig at spise min halvdel af antipasti'en. Den smagte dog stadig skønt.

Antipasti misti bestod af italiensk kødbolle i tomatsovs, vitello tonnato (kalvekød med tunsovs), bagt aubergine med ost, kammusling med pancetta og jordskok creme og en slags spinat æggekage. Dette var en dejlig udvalg i forhold til den klassiske antipasti, der primært består af skåret kød.

Hovedretterne var:

Oksehaleragout i barolo vin med en safran risotto.
Ravioli med ricotta, parmesan og græskar.

Og begge hovedretter var meget smagfulde og delikate. Oksehalerne var super møre og faldt nærmest fra hinanden af sig selv, og ravioli'en er den bedste, jeg har fået i Danmark. Eneste minus var safran risotto'en, som jeg syntes smagte lidt for meget af safran, men det er en personlig præference.

Til dessert fik jeg:
Ricotta soufflé med brombær sorbet.

Og Sebastian fik:
Tiramisú.

Og jeg kan ikke lide kaffe, så disse delte vi ikke.

Desserterne var begge udmærket, men samtidig må jeg sige, at forretterne og hovedretterne klart er stedets styrke, og jeg kunne nemt havde undværet disse desserter.

Der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage til Casa d' Antino. Vi skipper nok desserten næste gang, men resten af maden er klart et besøg eller flere mere værd.

Acquamarina

Restaurant: Acquamarina

Jeg besøgte Acquamarina for første gang med min veninde Katrine en fredag aften.

Vi fik deres 7 retters menu med vinmenu, som bestod af:

Crostini med torsk, kapers, tomat og persille olie.
Dette var en udmærket lille appetizer til at starte vores middag.

Råmarineret hellefisk med citron, olivenolie, appelsin og urter.
Faktisk er jeg ikke helt sikker på, at dette var hellefisk. Det var det, der stod på menuen, men da de serverede den, sagde de "swordfish" - altså sværdfisk. Men hvad det end var for en fisk, så smagte den godt.

Toscansk fiskesuppe med tomater, blåmuslinger, hvid fisk og jomfruhummer.
Suppen sagde mig ikke så meget.

Hjemmelavet økologisk pasta med svampe sovs.
Dette var en udmærket pasta, men jeg kan bedre lide en mere cremet svampesovs til pasta.

Guldbars med linsecreme, årstidens grønt og timian kviste.
Dette var klart aftenens bedste ret i mine øjne. Fisken var perfekt stegt med dejligt sprødt skind og saftigt fiskekød. Og selvom, at jeg havde været skeptisk overfor linser som tilbehør, viste de sig at smage lækkert. Normalt kan jeg ikke lide linser, men disse var så bløde i konsistensen, at det helt ændrede smagen og konsistensen i forhold til de linser, jeg har fået andetsteds.

Dagens udvalg af økologiske oste med mandler og krydret marmelade.
Oste udvalget var udmærket, og den krydrede marmelade, som smagte meget af wasabi, var et interessant tilbehør.

Babà med limoncello smag og en let flødeskum.
Dette er den bedste babà, jeg nogensinde har fået, og det var klart fordi de havde brugt limoncello, som er en favorit hos mig. Det gav kagen en dejlig svampet og let syrlig smag.

Vinmenuen var udmærket til retterne.

Vi havde en hyggelig aften på Acquamarina, men stedet egner sig nok bedre til en romantisk parmiddag. Nu er Sebastian ikke så glad for fisk, så jeg tog min "romantiske" middag med min veninde istedet :)

søndag den 13. november 2011

Burger på No-1 Århusgade

Restaurant: No-1 Århusgade
Hjemmeside: http://no-1.dk/

Dette var vores første besøg på No-1. Det var en fredag aften, og vi ønskede blot et hurtigt og ukompliceret måltid. Vi valgte derfor begge at prøve deres burger, som er deres dagens ret om fredagen. Vi havde hørt godt om denne og glædede os derfor til at prøve den.

Burgeren blev serveret med nogle rigtig lækre fritter, ketchup og en skøn trøffel mayonnaise. Burgeren selv havde en stor bøf med fois gras i midten. Det lød lækkert, men desværre var bøffen stegt for meget, og den var derfor lidt tør i konsistensen. Bollen var sprød og en anelse sød i smagen, og jeg tror, at den var smurt med trøffel mayonnaisen. Burgeren var relativ svær at styre, mest pga. den meget sprøde over bolle, og pga. at vi ikke fik nogen steak kniv til at skære med. Det var ikke en dårlig burger, men den var heller ikke så god, som vi forventede, og den kommer da heller ikke ind på min top 5 liste.


Burgeren havde en tilpas størrelse i forhold til de fleste, vi får andre steder. De er ofte så store, at man er overmætte resten af dagen, hvis man spiser op. Men her var den altså meget tilpas, og vi havde derfor plads til dessert.

Jeg fik deres udvalg af hjemmelavet is. Dette var en interessant blanding, hvor hver af de tre kugler havde deres egen tilbehør. Kuglerne var; saltet karamel, brombær og citrus frugter. Alle var lækre - især de to første.


Sebastian fik deres "Citrus og lime" tærte uden tærte, der bl.a. bestod af den citrus is, jeg fik, samt andre syrlige ting i forskellige forme og teksturer. Der er ingen tvivl om, at isen var bedre i denne ret end i den separate kugle, jeg fik.


Vi havde en hyggelig aften på No-1 og kommer sandsynligvis tilbage - men ikke for burgerens skyld. Jeg tror, at dette sted er bedre til sine faste retter.

Min liste over mine favorit burgere er stadig (i alfabetisk rækkefølge):

onsdag den 9. november 2011

Al Mercante

Restaurant: Al Mercante
Hjemmeside: http://www.al-mercante.dk/

Dette var vores første besøg på Al Mercante. Stedet ser meget lille og ubetydelig ud udefra, men når man kommer ind, ser man, at det bare er baren, der vender mod vejen, og længere inde har man restauranten med hyggelig italiensk udseende og stemning.

Vi startede med at dele 3 anti pastis. Et udvalg af skinker og pølser, en Papa Al Pomodoro, som bestod af tomat sovs og bøffel mozzarella samt Baccalá, som bestod af to klump lun finthakket klipfisk med lidt salsa og sprøde kartoffel chips.


Og herefter fik vi to pasta retter, som vi delte halvvejs. Den ene var en græskar risotto med kammuslinger og kyllingskind, og den anden var en pasta parpadelle bolognese med okse, croutoner og frisk oregano. Risottoen var lækker, men bolognesen var desværre for tør til at være særlig god.


Til hovedret fik jeg en andebryst med pølser på and og sort trøffel og urter, jordskok puré, ristede svampe og rødbede sirup. Dette var klart aftenens bedste ret.

Og Sebastian fik grisefillet med braiseret kæbe, sprød svær og en lun salat på bladselleri, fennikel og æble. Han var ikke imponeret over denne ret, og efter et bid må jeg nok give ham ret. Jeg tror dog, at denne ret kunne blive meget bedre med noget andet grønt som tilbehør.


Vi havde en god aften på Al Mercante, men skal jeg være helt ærligt, havde jeg forventet mig mere af stedet. Vi kommer nok ikke tilbage. Jeg vil dog ikke desideret fraråde folk at tage hertil, da jeg nemt kan forestille mig andre være rigtig glade for stedet. Den får jo også rigtig gode anmeldelser andre steder

mandag den 7. november 2011

Grønbech & Churchill

Restaurant: Grønbech & Churchill
Hjemmeside: http://www.gronbech-churchill.dk/

Menuen bestod denne aften af:

Fillet af vesterhavs rødspætte i en floralsk vineagrette serveret med vinterkål

Braiseret roseval kartoffel farseret med kalvehaler serveret med sky på sorte trompet hatte, skum på lagret parmesan og flager af brændt brød

Bryst af fasan med citron, urter, vinterløg, ristet boghvede og en cremet sauce

Honning syltet pære og pastinak serveret med sorbet af råmælk og kakao oblater


Maden var udmærket med nogle fantastiske tiltag, hvor kartoffelretten med de farserede kartofler og det skønne tilbehør var aftenens absolutte højdepunkt.

Til alt det lækre mad fik vi en vinmenu, der bestod af:

Blanco Nieva, Pie Franco 2010
Domaine Bernollin, Bourgogne Blanc, Sous La Roche 2008
Fontodi, Chianti Classico 2007
Domaine Sarda-Mallet, Le Sarret, Rivesaltes 2000

, som var en god vinmenu til prisen. Alle var interessante og klædte hver deres ret.

Til maden fik vi serveret 3 slags brød henover aftenen. Den første var min favorit; et lyst, blødt og solidt brød med en godt lag kraftig smagende lakrids omkring og fennikel på toppen. Det jeg især godt kan lide ved dette brød er, at lakrids smagen er rigtig god til at fremhæve smagen af vinene vi fik. Brød nummer to var af samme type men med ingefær og kommen - denne var vi ikke så glade for. Og brød nummer tre var en minitoba brød af den mere almindelige slags. Denne var Sebastian glad for at se, da han ikke kunne lide de to første.


Vi synes stadig, at Grønbech & Churchill er en interessant restaurant. Sidste gang beskrev jeg retterne som simple - det syntes jeg ikke, at de er mere. De er stadig gode og originale, men simple er de ikke. Jeg tror, at restauranten lidt mangler at finde sit ståsted, og jeg tror, at når de først har fundet denne, så vil de først blive rigtig gode. Og hvilken stil jeg bedst kan lide, den simple fra forrige besøg eller denne mere komplicerede - jeg er faktisk ikke helt sikker. Kartoffel retten fra denne gang er absolut den bedste ret, jeg har fået på stedet, men som samlet oplevelse tror jeg alligevel, at det simple indtryk fra sidste besøg vinder.

søndag den 6. november 2011

Nice og Monte Carlo - madoplevelser mm

Vi besøgte denne oktober Nice med en endags besøg i  Monte Carlo til Sebastians fødselsdag. Vejret var udmærket, men vi ville gerne, at det havde været lidt varmere. Der var ca. +7 grader i forhold til København, og jeg kunne klare mig med tynd strik trøje og sommer jakke det meste af tiden.



I har allerede hørt om Le Bistro Gourmand og Aphrodite, som var de to bedste madoplevelser på turen, og dette indlæg dækker så resten af vores madoplevelser samt lidt andre oplevelser på turen.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Restaurant: Yuzu Sushi
Hjemmeside: http://www.yuzu-sushi.com/

Vores første mad oplevelse i Nice var sjovt nok sushi. Sebastians valg, da det jo var hans fødselsdag. Vi fik bl.a. en fantastisk hamachi cappachio samt en god nigiri blanding med fisk, jeg aldrig har prøvet før - ikke at jeg ved, hvad de var, da tjeneren på trods af, at hun talte fint engelsk, ikke turde bevæge sig ud i at forklare disse. Der var måske 12 stykker med kun få gengangere. Vi fik desuden nogle få rulle, der var udmærket men meget minimale i forhold til de fleste ruller vi får herhjemme.


Jeg kan klart anbefale dette Sushi sted til alle, der er i Nice og har lyst til en hurtig sushi frokost.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vi brugte første dag i Nice på at udforske havnen og vandfronten samt den gamle bydel.

Der er klart noget specielt og romantisk over at gå en tur langs vandet med havet til den ene side og Nice til den anden side. Sebastian fortæller mig, at vejen langs vandet er 20 km lang og blev bygget for at tiltrække folk til Nice. Det, syntes jeg, er lykkedes dem ganske godt.

Den gamle bydel består primært af små smalle gader med masser af mere eller mindre interessante butikker, såsom en butik hvori vi købte special salt samt tøjbutikker, madbutikker og meget andet.

Og om aftenen besøgte vi restaurant La Chantecler.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Restaurant: La Chantecler
Hjemmeside: http://www.hotel-negresco-nice.com/en/restaurant-bars/chantecler

Menuen bestod af:
hapsere: mini maki, tomat og vagtel æg samt en med fois gras
squash suppe med kastanjer og røget and
fois gras terrin med ananas
jomfruhummer stegt i chili med kroketter af kalve hoved
blød og saftig søtunge med svampe og smagfulde porrer
rosastegt bøf med gulerødder og kantareller
frisk gedeost med krydderier
1. dessert, som måske var chokolade
2. dessert som var figen tærte med figen is

For mig var aftenens højdepunkt jomfruhummeren med kød kroketterne, som var en saftig og vel sammensat ret. Fisken var også rigtig lækker - blød, saftig og smagfuld sammen med tilbehøret. Sebastian foretrækker dog en fisk med stege skorpe. Bøffen var perfekt stegt men måske for simpel til en michelin stjernet restaurant - det skal dog siges, at vi i stedet kunne havde fået kokkens signatur ret, hvis Sebastian ikke havde bedt om ikke at få brisler.


Jeg syntes, at vi havde en god aften på Chantecler, men mener måske ikke helt, at den lever op til de michelin restauranter, vi besøger i andre lande. Det er som om, at der skal mindre til, at en restaurant i Frankrig får en stjerne. Jeg tror dog, at vores oplevelse ville have været bedre, hvis vi havde fået a la carte.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

På anden dagen tog vi så til kvarteret Monte Carlo i bystaten Monaco. Monaco er det mindste land i verdenen og består nærmest kun af by. Faktisk er det mere korrekt at sige, at vi tog til Monaco end Monte Carlo, for vi gik rundt i en stor del af byen på vores tur heribland i Monaco-Ville, som er hvor den gamle by og slottet ligger.

Det mest imponerende ved denne tur var nok vores ankomst, hvor vi ankom til togstationen, som ligger under jorden. Normalt, når man ankommer til en underjordisk station, skal man så gå op for at komme ud, men her skulle man derimod gå ned for at komme ud, fordi at stationen ligger inden i det bjerg, der går næsten hele vejen rundt om byen - der er hav til den ene side. Så man skulle gå ned for at komme til byen, der ligger ved bunden af bjerget ved vandet. Det var en sjov oplevelse.

Byen selv er kompakt og indholdsrig, og især i Monte Carlo kvarteret kunne man virkelig fornemme, at det var her at eliten holdt til. Selvfølgelig var havnen med mega yachterne også et tegn på dette.

Jeg syntes klart, at hvis man er i Nice, så bør man tage en tur til Monaco også. Det er trods alt kun 20 min. væk med tog, og det er klart oplevelsen værd. Jeg vil dog ikke anbefale en længere tur til Monaco, da der ikke er mere at se, end hvad man kan se på en dag, og nu hvor vi har set stedet, tror jeg faktisk heller ikke, at vi vender tilbage en anden gang.



Til frokost i Monte Carlo spiste vi på Le Louis XV, som er Alain Ducasse's dyreste og mest luksuriøse 3 stjernede michelin restaurant.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Restaurant: Le Louis XV (Monte Carlo, Monaco)
Hjemmeside: http://www.alain-ducasse.com/en/restaurant/le-louis-xv-%E2%80%93-alain-ducasse

Vi startede med at få noget frisk og tyndskåret grønt med trøffel creme. Dette var en fantastisk simpel og samtidig smagfuld start på frokosten. Ideen kommer sandsynligvis fra den Italienske ret Bagna càuda, som vi  har prøvet i et par varianter nu - ingen af dem har dog været så fantastisk som denne.


Til forret fik Sebastian en hjemmelavet pasta ret med grøntsager. Han sagde, at den var udmærket.


Og jeg fik en kanin tærte med en lille grøn salat. Det var en rigtig god ret, men for mig ville den have været bedre uden leveren og persillen, der var i retten.


Til hovedret fik jeg kammuslinger med julesalat. Dette var en lækker og smagfuld ret og for mig klart frokostens højdepunkt. Kammuslingerne var perfekt stegte og dejlig saftige og det bitre julesalat smagte overraskende godt dertil.


Og Sebastian fik vildsvin med rødbede, kartofler og æble.


Overraskende nok fik vi et udvalg af diverse chokolader inden desserten. Normalt vil man få den slags ting til kaffen, men ikke på Louis Le XV af en eller anden grund - mystisk. Muligvis skal chokoladen betragtes som en pre dessert, for jeg mener faktisk også, at vi fik noget tilbudt til kaffen. Da havde vi dog ikke plads længere, og så havde det været bedre, at vi havde fået dette til kaffen.


Til dessert fik jeg karameliseret frugt med saltet vanilje is.


Og Sebastian fik chokolade med hasselnødder.


Desserterne var begge gode, men på dette tidspunkt var der absolut ingen plads i vores mave mere, og jeg måtte levne en stor del af desserten.

Det var sjovt at besøge Le Louis XV. Men den er meget dyr, selv hvis man vælger den billigere frokost menu, som vi gjorde. Maden var god, men den var måske alligevel ikke pengene værd. Alligevel, hvis man gerne vil besøge Monte Carlo, så må man jo bare finde sig i, at her er godt dyrere. Jeg har absolut ikke fortrudt besøget, og at jeg har betalt prisen, men gør det nok heller ikke igen.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Restaurant: Ville d' Este
Hjemmeside: http://www.villadeste-nice.com/

Efter en stor og mættende frokost i Monte Carlo havde vi brug for noget simpelt til aften. Vi fandt en italiensk sted via. nettet tæt på vores hotel.

Stedet var overraskende god. Vi fik først en ovnbagt aubergine ret med tomat og parmesan.

Og herefter fik jeg gnocchi med 4 slags oste og Sebastian fik en pizza Caprese med tomat, ost, parmesan og rucola. Begge retter var gode, og det kommer ikke bag på os, at dette sted har fantastiske anmeldelser på nettet.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Restaurant: Oliviera
Hjemmeside: http://www.oliviera.com/pages/lerestaurant.cfm

Til frokost lørdag fik vi to retter på en lille lokal restaurant, der samtidig også var oliven olie butik.

Til forret fik jeg en kold aubergine salat med grillet peberfrugt til, og Sebastian fik en salat med en indbagt feta ost.

Og til hovedret fik jeg Ravioli Nice style og Sebastian fik en krydret rørt tatar med salat.



Hver ret blev serveret med sin egen oliven olie på toppen - altså en olie specielt udvalgt til retten. Det smagte lækkert, og vi kan nemt finde på at vende tilbage næste gang.

Og til aften besøgte vi så fantastiske Aphrodite, som i allerede har hørt om.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Søndag besøgte vi museet for moderne kunst samt det natur historiske museum. Det natur historiske museum viste sig desværre at være så minimal, at det nærmest ikke var besværet værd, men museet for moderne kunst er klart et besøg værd. På første etage er der en udstilling, der primært handler om farver og om at sætte dem sammen. De næste to etager indeholder derimod en mere udfordrende og i min mening forstyrende kunst. Det bedste ved stedet er faktisk bygningen selv og i særdeleshed taget, hvor man kan gå hele vejen rundt og se den fantastiske udsigt over byen.

Begge musseer er i øvrigt gratis at besøge.

Derudover gik vi en tur op på "bjerget". Vi var ellers ret trætte i benene efter flere dages gåture rundt i Nice og Monaco, men det virkede på en eller anden måde forkert at forlade Nice uden at gå op på "bjerget". Det er nok ikke helt korrekt at kalde det et bjerg, da den kun er 191 m. høj, og ifølge wiki skal der mindst 610 til at kalde noget et bjerg, men det hedder "Mont Boron", og "mont" er det franske ord for bjerg, så vi gik op på bjerget. Det var heldigvis ikke så hårdt som vi frygtede, og udsigten deroppefra var fantastisk. Det kan klart anbefales.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Restaurant: Le Ferme Saleya

Jeg vil så gerne anbefale denne, som vi besøgte Søndag aften - men ved ikke rigtig. Selve stedet er super hyggelig og romantisk, og tjeneren er venlig og kan tale nogenlunde engelsk, men maden var desværre en blandet fornøjelse.

Til forret fik jeg en champignon tærte, som var udmærket uden at være fantastisk. Og Sebastian fik en ret med linser og gulerødder i gele og noget røget and på toppen.

Til hovedret fik jeg andebryst, og Sebastian fik dagens ret, som var lamme kotteletter. Vores kritik af disse to retter er primært, at kødet var stegt forkert. Måske er dette vores egen skyld, da jeg jo bare sagde, at jeg ville have det, som kokken anbefalede det. Jeg har dog aldrig før fået en andebryst, som blev stegt medium - well done, og har aldrig før hørt kokke anbefale det, så måske var det en fejl fra deres side. Tilbehøret var ens for begge retter, og jeg mistænker fo alle andre også. Det bestod af stegte slikærter samt polenta. Slikærterne var lækre nok, men polentaen var alt for kornet i konsistensen. Måske er det bare sådan, den bliver lavet hernede - men det faldt klart ikke i vores smag.

Til dessert fik Sebastian en lavendel panna cotta, og jeg fik en chokolade lasagne, der viste sig at være en slags chokolade fondant lagret med super tynde lasagne plader. Den smagte fantastisk og var klart aftenens bedste ret.


Vi vender ikke tilbage til dette sted. Der er bare for mange andre gode steder i Nice, til at det kan betale sig at vende tilbage. Jeg vil dog ikke direkte fraråde folk at besøge stedet. Hvis du f.eks. ved bedre end mig, og ved at en polenta skal være kornet her i Nice og tilmed kan lide det, så er dette måske lige netop stedet for dig.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og til afslutning af turen spiste vi frokost om mandagen på Le Bistro Gourmand, som viste sig at være denne turs bedste madoplevelse.

Steder vi gerne vil besøge, næste gang vi er i Nice:
1) Le chat gourmand
(Vi skal dog lige huske, at denne er lukket søndag aften plus hele mandagen)
2) Eze bjerg-landsbyen
3) Cimiez (gåtur nr. 3 i vores StepbyStep Nice & French Riviera guide)
samt andre omliggende byer såsom Cannes

Og så skal vi naturligvis på Le Bistro Gourmand igen.

lørdag den 5. november 2011

GEIST - bedre end ventet

Restaurant: Geist

Vi genbesøgte Geist en søndag aften for en måneds tid siden. Vi var ikke helt tilfredse med vores forrige besøg, mest fordi vi syntes, at retterne var for små til prisen - maden var god men for dyr.

Vi sad denne gang ikke ved baren men ved et bord i baglokalet. Dette var mindre livligt og sjovt end at sidde ved baren, men var samtidig også mere behageligt og hyggeligt.

Til første ret fik jeg kogte kartofler med pocheret æg og kastanjer. Dette var en udmærket let og blød ret.


Og Sebastian fik brændt grønkål med spinat og persille.


Til anden ret fik jeg blæksprutter med ingefær, lime soja og sesam. Dette var en meget smagfuld ret, som man enten vil elske eller hade, tror jeg. Jeg var ved første mundfuld ikke imponeret, da retten var ekstremt saltet, men så fandt jeg ud af, at man bare skulle have mindre væde med, og så endte jeg faktisk med at elske retten. Blæksprutten selv var blød og lækker i smagen.


Og Sebastian fik hvide radisser med cremet østers og sort peber.


Til hovedret fik jeg pattegris med artiskokker og sort trøffel. Dette var mit absolut højdepunkt på denne aften, og den var også bedre end alle de retter, jeg fik på sidste besøg. Grisen smagte skønt med den creme, der var på sorte trøfler i bunden og de mest skønne chips, jeg nogensinde har fået. De var usædvanligt nok lavet på artiskokker fremfor rodfrugt, som er det mest almindelige. Jeg håber virkelig, at dette bliver en af de retter, som Bo Bech holder fast i.


Og Sebastian fik champignon suppe med kalve haler.


Både Sebastian og jeg var mere end tilfredse med vores mad denne aften, og vi kan se en klar fremgang siden sidste besøg. Jeg vil faktisk sige, at den nu er ved at nærme sig Formel B's niveau, som nok er den restaurant, Geist minder mest om. Og størrelsen på retterne er nu mere passende til prisen.

Sidste gang var jeg ikke sikker på, om vi ville vende tilbage. Det er jeg nu!

onsdag den 2. november 2011

Le Bistro Gourmand (Nice, Frankrig)


Restaurant: Le Bistro Gourmand
Hjemmeside: http://www.lebistrogourmand.fr/

Vi fandt dette sted på tripadvisor og syntes, at det lød som et godt sted. Vi havde dog ikke booket det hjemmefra og kunne derfor kun få en frokost tid.

Vi valgte begge tre retter fra a'la carte menuen, selvom de havde en super billig 2 retters frokost menu. Vi ved jo ikke lige hvornår vi kommer tilbage til Nice - eller gør vi?

Inden vores retter fik vi lidt brød med en artiskok og trøffel creme.


Som forret fik jeg en reje ravioli med skaldyrs sovs og basilikums olie. Dette var en dejlig blid og samtidig smagfuld ret, som jeg klart kan anbefale.


Og Sebastian fik fois gras med melon, rosmarin og noget sprødt. Jeg fik en smagsprøve, og det virkede som en solid sammensat fois gras ret, jeg gerne prøver en anden gang.


Til hovedret fik jeg andebryst med figen, ruccola salat, honning sovs og en pommes anne ved siden af.


Og Sebastian fik oksefilet med sauce bordalaise og fløde kartofler ved siden af.


Begge hovedretter var simple, solide og havde en skøn smag. Anden jeg fik er nok det bedste andebryst, jeg har fået. Både fordi, at den var stegt perfekt og fordi, at kødet havde en fantastisk kvalitet. Kartoflerne jeg fik til var også "to die for".

Til dessert fik jeg en Grand Marnier souffle. Jeg er normalt ikke til souffle'er, men efter at have læst på tripadviser, at de skulle være helt fantastiske her, måtte jeg prøve den. Og jeg blev absolut ikke skuffet. Den nærmest smeltede på tungen og smagen var sødlig men med en skarp kant fra Grand Marnier'en.


Og Sebastian fik en pære dessert med karamel, vanilje is og saltet smør.


Le Bistro Gourmand er den eneste restaurant i Nice, jeg med 100 % sikkerhed kan sige, at vi vender tilbage til, næste gang vi er i Nice. Og Sebastian har allerede sagt, at næste år på hans fødselsdag, da vil han til Nice igen. Han bestemmer altid stedet på vores oktober tur - fordi han har fødselsdag i den måned, og så bestemmer jeg til August. Så jeg må bare håbe, at han ikke ændrer mening inden næste oktober.