onsdag den 25. juni 2014

Uformel mad på Nummer 2 - den nye fra AOC

Restaurant: Nummer 2

Vi besøgte Nummer 2 for første gang sidste weekend. Den ligger på Christianshavn med udsigt over vandet over til den sorte diamant i en lækker lokale i samme bygning, som Skatteministeriet ligger. Lokalet er simpelt indrettet med masser af lys fra store vinduer, og det ser også ud til, at de har pladser udenfor, når det er varmt nok.

Vi startede med at dele tre snacks:
Kartoffelchips med trøffeldip
Skagenskinke
Radisser med rygeost
Og derefter fik jeg:
Salat af jomfruhummer med asparges og ristet brioche
Friteret rødspætte med dild, kapers og små nye kartofler
Og Sebastian fik:
Saltet makrel med brøndkarse og muslingefløde
Rørt tatar med ramsløgskapers, peberrod og æggeblomme

Og til sidst sluttede vi begge af med:
Braiseret kalveskank med gulerod som puré og stegte samt en god kraftig sovs
Serveret med et tilvalg af trippelstegte chips


Mine favoritter denne aften var jomfruhummeren og til dels kalveskanken, der dog var alt for stor og mættende i forhold til de andre retter - smagen var dog i top :) Rødspætten var nok den eneste skuffelse denne aften - den var overtilberedt i mine øjne, ellers var alt godt og nogle enkelte retter rigtig gode. For en gangs skyld, tror jeg, at Sebastian var heldigere med hans valg end mine.

Det bedste ved stedet er faktisk stedet selv; lokalerne, lyset og den afslappede men gode atmosfære og servering. Det var bare så behageligt at sidde der, og der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage. Det sted, der er bedst at sammenligne Nummer 2 med, er nok Uformel, og da vil jeg sige, at Uformel laver måske bedre mad, men Nummer 2 har klart et bedre lokale og stemning. Og hvilken vi først vender tilbage til - det ved jeg ikke - vi må se. Jeg vil gerne besøge dem begge snart igen.

Ingen kommentarer: